Bland selv salat

Bland selv salat

Vi fik en dejlig og nem bland selv salat i sidste uge til aftensmad. Jeg plejer at komme grøntsagerne i små skåle, men i stedet fik jeg lyst til at anrette det hele på et stort fad. Det så så lækkert og indbydende ud med alle farverne, at jeg fik lyst til at dele billederne med jer.

Til bland selv salaten fik vi et rigtig godt hjemmebagt brød. Måske en af de bedste brød jeg har bagt. Jeg var i hvert fald selv ret tilfreds, og resten af bordet roste brødet meget. Jeg fik heldigvis noteret ingredienserne ned, så opskriften på brødet får I i morgen :-)

Sammen med grøntsagerne fik vi bacon, men man kan selvfølgelig blande lige det i, man bedst kan lide. Jeg tror også, det ville smage godt med kogt kyllingefilet, grillede kyllingespyd eller pulled chicken for bare lige at nævne et par ideer.

Bland selv salat

Bland selv salat

Opskrift på bland selv salat

(til vores bland selv salat fik vi)

Agurk
Cherrytomater
Gul peberfrugt
Blandet salatblade
Rødløg
Bacon
Stegte asparges
Grøn pesto

Fremgangsmåde

Skyl grøntsagerne og skær dem ud i passende stykker.

Klip baconen over i halve og steg dem på panden til de er sprøde. Lad baconen dryppe af på stykker af køkkenrulle – imens steges aspargesene på panden i lidt smør, til de har fået farve.

Anret det hele pænt på et stort fad og spis bland selv salaten sammen med et godt brød eller flute til.

Mængde

4 personer

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Kommentarer

Bland selv salat — 2 kommentarer

  1. ser super festligt ud.

    ps: har jeg overset hvor man kan sætte hak så jeg kan få besked på opfølgende kommentarer…. altså ikke om nye opslag (dem opdager jeg nemt nok)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.