
Små blåbær pandekager – amerikanske pandekager med blåbær.
Jeg er vild med pandekager, og særligt disse små blåbær pandekager. Jeg har lavet pandekagerne et par gange og efterfølgende tilrettet opskriften, indtil jeg syntes, at den var god. Dejen er nem at røre sammen, og pandekagerne bliver luftige og lækre. Man kan tilsætte de bær, som man synes allerbedst om. Jeg har kun prøvet at lave dem med blåbær, men det vil sikkert også smage godt med brombær. Blåbærrerne giver pandekagerne en dejlig sød – men samtidig let syrlig smag.
Jeg har spist blåbærepandekagerne som morgenmad, men man kan også sagtens bruge dem som en dessert. Eventuelt kan man udskifte yoghurten med en god vanilleis, komme flere slags forskellige bær på pandekagerne eller røre yoghurten op med lidt vaniljekorn.
Der bliver seks små tykke blåbær pandekager ud af opskriften. De egner sig ikke så godt til at blive genopvarmet, da blåbærrene godt kan gøre pandekagerne “smattet”. Så hvis du gerne vil lave dem på forhånd eller skal lave blåbærpandekager til mange, kan dejen piskes sammen uden bærrene. Dagen efter kan bærrene tilsættes, inden pandekagerne steges på panden.
Forslag til tilbehør til blåbær pandekager:
- Sirup
- Sukker
- Cremefraiche
- Vaniljeis
- Skyr
- Græsk yoghurt rørt med vaniljepulver
- Marmelade
- Chokolade
- Forskellige bær – blåbær, jordbær eller brombær
- Bananskiver
Prøv også disse pandekage opskrifter:
Amerikanske pandekager – luftige brunch pandekager.
Bananpandekager uden mel og sukker – nem og enkel opskrift på pandekager med banan.



Blåbær pandekager
Ingredienser
- 1 æg
- 50 g mel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 dl kærnemælk
- Vaniljekorn fra en vaniljestang
- En lille bakke blåbær
- 1 spsk. sukker
- Smør til stegning
Tilbehør:
- Cremefraiche, skyr eller græsk yoghurt
Sådan gør du
- Rør alle ingredienserne godt sammen (bortset fra blåbærerne).Kom halvdelen af blåbærerne i dejen og gem den anden halvdel til pynt. Rør forsigtigt rundt i dejen, så blåbærerne ikke bliver mast.Tilsæt smør på en stor pande og kom 5-6 klatter pandekage-dej ud på panden.Brun pandekagerne på begge sider i et par minutter.Server blåbær pandekagerne sammen med resten af blåbærerne og græsk yoghurt, skyr eller cremefraiche.
Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram ♥
4 Kommentarer
Nøj hvor ser du lækre ud!
Skal næste weekend holde brunch fødselsdag næste weekend, og disse skal bestemt på menuen! :-)
Ville egenligt bare høre om de kunne laves aftenen inden og så varmes op? For det er måske lidt tidskrævende oveni alle de andre ting som skal laves :-)
Hej Kira
Mange tak, de er også gode. Jeg har ikke prøvet, at varme blåbær pandekagerne op dagen efter. Umiddelbart tænker jeg, at du kan risikere, at de bliver lidt “smattet” i det af at ligge på køl natten over pga. blåbærerne.
Men du har helt ret, brunch er tidskrævende, og det er rart, når man kan lave noget af det på forhånd. Måske du kunne lave dejen klar og stille den på køl og først tilsætte blåbærerne dagen efter, når de skal laves? Ellers kan jeg anbefale dig de her pandekager, som godt kan genopvarmes https://madling.dk/bananpandekager/
Rigtig god fødselsdag :-)
Hilsner fra Mie
Ja, du har nok ret de godt kunne blive lidt smattede… god ide bare at lave dejen dagen inden, jeg tror det er det det ender med :-)
God fornøjelse med det. Jeg håber, at det bliver en dejlig brunch :-)