Jeg plejer at bruge jordskokker til jordskokke-chips som tilbehør til salater eller suppe. Her har jeg blandet jordskokker i biksemaden sammen med kartofler og gulerødder.
Jeg synes godt, at biksemad kan smage lidt ensformigt, men det hjalp de andre grøntsager på, og så gav gulerødderne retten lidt farve.
Typisk laves biksemad ud af rester, så der kan også anvendes andre former for kød, hvis ikke du lige har bacon i huset. En rest kylling, bøf eller steg som skæres i tern, kan lige så vel bruges. Hvis du har en rest kogte kartofler, er det bare at vende dem på på panden, til de har fået farve. Ristes grøntsagerne rå som her, skal de have rimelig lang tid. Jeg gav dem cirka 25-30 minutter på panden og vendte dem hyppigt.
Biksemad med jordskokker
Ingredienser
- 3 gulerødder
- 8 jordskokker
- 6 kartofler
- 2 løg
- 400 g bacon i tern
- Smør til stegning
- Salt og peber
Tilbehør:
- Spejlæg
- Rødbeder
- Ærter
Sådan gør du
- Skræl gulerødder, kartofler og jordskokker i små tern og skyl dem. Løgene skrælles og skæres også i tern. På en stor pande ristet bacon og løg – og på en anden pande grøntsagerne. Det fylder for meget og tager for lang tid at komme det dele på en pande. Sørg for at vende kød og grøntsager på bege pander ofte, så det ikke brænder på.Når grøntsagerne er møre (efter cirka 25-30 minutter) blandes det hele sammen. Serveres sammen med spejlæg, rødbeder og eventuelt flere grøntsager.
Følg Madling.dk på Facebook – Instagram – Bloglovin’.
2 Kommentarer
Tak for opskriften! Jeg overvejer den kraftigt, selv om jeg ikke er stor fan af jordskokker ;-)
Hej Jelena
Jeg synes jordskokkerne fungerede rigtig godt sammen med gulerødderne og kartoflerne. Men jeg kan også rigtig godt lide jordskokker. Måske du kunne forsøge bare med et par stykker :-)
Rigtig god weekend. Hilsner fra Mie.