Bananpandekager med chokolade
Morgenmad

Bananpandekager med chokolade

Bananpandekager med chokolade

Bananpandekager med chokolade – de lækreste morgen pandekager uden tilsat sukker.

De her små lækre bananpandekager med chokolade kan både spises til morgenmad eller som en sundere dessert. De er nemlig uden tilsat sukker men sødet af bananer, vaniljepulver og sukkerfri pålægschokolade.

Jeg har lavet bananpandekagerne på en blinispande med plads til syv pandekager af gangen. Panden kan også bruges til små amerikanske pandekager, blåbærpandekager, blinis og så videre. Jeg har brugt en pande i støbejern a la denne blinispande (reklame-link), min pande er dog en anelse større da den måler 27 cm. i diameter.

Pandekagerne kan spises både varme og kolde, så de kan sagtens kommes med i madpakken. Både William og Malte er vilde med dem, så jeg tror snart, at jeg må få lavet en portion til deres madpakker. Nu er det jo blevet madpakke-tid igen her efter sommerferien.
Jeg synes, at jeg plejer at være god til at forny deres madpakker og at komme hjemmebag i. Men jeg jeg godt mærke, at jeg lige skal i gang igen. Sådan et det vel for os alle efter en lang sommerferie :-)
Drengene har haft 6 ugers fri fra skole og klub/SFO, så det har været en lang men rigtig god sommer.

Når vejret ikke længere er SÅ varmt, vil jeg tage en bage-dag. Så kan jeg få fyldt op i fryseren af lækre sager til madpakkerne. Lige for tiden er det simpelthen for varmt, og det er ikke meget mad der bliver lavet i vores køkken.

Der bliver cirka 22 små bananpandekager ud af opskriften. Opbevar pandekagerne på køl i en beholder med låg til de skal spises. De kan eventuelt lige lunes lidt, men i denne varme tror jeg, at chokoladen vil smelte også uden opvarmning ;-)

Prøv også disse gode og små æggepandekager som kan spises til morgenmad eller kommes på et stykke rugbrød til frokosten.

Morgen pandekager
Sunde pandekager med chokolade

Bananpandekager med chokolade

Antal 22 stk.

Ingredienser

  • 155 g banan - gerne overmoden (to små bananer)
  • 2 store æg
  • 80 g havregryn
  • 60 g hvedemel
  • 0,5-1 tsk. vaniljepulver (ren vanilje uden sukker)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 dl mælk
  • En smule fedtstof
  • 100 g sukkerfri pålægschokolade eller mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og kom alle ingredienserne (borset fra smør og chokolade) ned i en blender.
    Blend det hele godt sammen.
    Tænd for komfuret og kom lidt smør ud på panden i hver af de små "rum". 
    Brug en sovseske til at øse dejen op med. Kom en smule dej ud i hver af de små rum og læg et lille stykke pålægschokolade ovenpå dejen. Kom en smule dej mere på så pandekagen "lukkes".
    Vend pandekagerne med to spiseskeer til de er brunet på begge sider. Vend først pandekagerne når den ene side er brunet - vend dem forsigtigt og hurtigt. Så får de en fin rund form.
    Pandekagerne kan spises både varme og kolde.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar