Bagt blomkål med smør og timian
Aftensmad

Bagt blomkål med smør og timian

Bagt blomkål med smør og timian

Kogte grøntsager kan efter min mening godt være lidt kedelige. Medmindre de er kogt helt perfekt, og det synes jeg ikke, at jeg er så god til. Specielt med gulerødder og kål synes jeg det kan være svært at ramme lige den rette kogetid, og så er det jo også ret individuelt, om man synes kogte grøntsager skal have “bid” eller ej. Derfor laver jeg oftest bagte grøntsager eller bruger dem i rå tilstand til forskellige salater.

Dette her blomkålshoved er forkogt en smule og så er det bagt færdigt i ovnen. Inden bagning er der hældt smeltet smør ud over blomkålen og tilsat godt med frisk timian. Det giver masser af smag og en bagt sprød konsistens udenpå uden at være for blødt og udkogt i midten. Så det er faktisk lige, som det skal være!

Vi fik blomkålshovedet som tilbehør til bøffer, ovnkartofler og en grøn salat ♥
I linket her er der endnu flere opskrifter på nemt og lækkert tilbehør til aftensmaden.

Bagt blomkål med smør og timian

Bagt blomkål med smør og timian

Antal 1 stk.

Ingredienser

  • 1 lille blomkålshoved
  • 1 terning grønsagsbouillon
  • 3 liter vand
  • 1 tsk. salt

Inden bagning i ovnen:

  • 75 g smeltet smør
  • Frisk timian

Sådan gør du

  • Pil bladene af blomkålshovedet og kom det ned i en gryde med vand. Tilsæt bouillon og salt og tænd for varmen på det højeste – på komfuret. Stil et ur til cirka 7-8 minutter og skru ned for varmen på komfuret til middel varme, når vandet koger.
    Herefter hældes vandet fra og blomkålshovedet lægges over i et lille ovnfad fad.
    Smelt smørret og hæld det over blomkålen. Kom frisk timian på blomkålen og bag den i en forvarmet ovn.
    Bagetid: 18-20 minutter ved 200 grader varmluft.
    Hæld det smør som ligger i bunden af fadet ud over blomkålen og server det varmt som tilbehør til fisk, kylling eller kød.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar