Agurkerelish

Agurkerelish

Jeg har lavet en super lækker flæskestegssandwich til os, og i den var der blandt andet agurkerelish. En agurkerelish som er ganske simpel, og som næsten kun består af løg, eddike og små bitte stykker af agurk. Men trods de få ingredienserne, så smagte den bare så godt og gjorde flæskestegssandwichen så meget bedre.
Vi plejer at bruge syltede agurker, når vil laver flæskestegssandwich. Men efter at have smagt det, er vi enige om, at agurkerelish er meget bedre.

Jeg tænker, at man også vil kunne bruge agurkerelishen i en sandwich eller burger, som tilbehør til aftensmaden eller til hotdogs. Sådan en lækker hjemmelavet luksus hotdog med en god grillpølse, ketchup, remoulade og så toppet med agurkerelish. Mums!
Det kunne for øvrigt være et bud på natmad til nytårsaften.

Se også:
Opskrifter på burger og tilbehør
Dip og dressing

Agurkerelish

Agurkerelish

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 30 ml lagereddike uden farve
  • 2 tsk. sukker
  • 1 knivspids salt
  • 6 peberkorn
  • 30 ml vand
  • 0,5 tsk. lys sovsejævner
  • 1 lille løg
  • 1 agurk

Fremgangsmåde

  • Kom lagereddike, sukker, salt og peberkorn i en lille gryde og lad det koge. 
    Tilsæt vand og sovsejævner og lad det koge i et par minutter. Tag derefter gryden af komfuret og sæt det i køleskabet eller uden for til afkøling. 
    Skræl og hak løget helt fint. Skær enderne af agurken og skær den over på langs. Fjern kernerne (midten) med en ske og skær agurken ud i små bitte tern. 
    Kom løg og agurketern i en lille skål og hæld den kolde lage ud over og bland det samme. Kom agurkerelishen i køleskabet til den skal spises. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.