Æggewrap
Aftensmad

Æggewrap med skinke og ost

Æggewrap

Opskrift på æggewraps som kan spises både som morgenmad, frokost eller aftensmad.

En nem og enkel opskrift på æggewrap med skinke og ost. Æggewraps laves ud af æg, salt og peber og en smule mælk. Jeg plejer at lave dem på en pandekagepande, da vi godt kan lide, når de bliver helt tynde. Der bliver fem æggewraps ud af denne æggewrap opskrift. Man kan også lave dem noget tykkere og så kun lave en tre stykker.
Hvis pandekagerne skal laves helt tynde, vil jeg anbefale at bruge en aluminium pandekagepande. Det er svært at få dem så tynde på en almindelig pande, da de let går i stykker og knækker.

Hvis jeg laver en større portion æggewraps, plejer vi at gemme resterne til madpakken. Børnene kan godt lide at få en skive rugbrød med smør og en kold æggewrap med til frokos.

Æggepandekagerne (som vi også kalder dem), fik vi til aftensmad. Vi fyldte dem med salatblade, tomat, agurk, avocado, et par skiver tynd skinke og revet mozzarella. Æggewraps med kylling eller parmaskinke smager også rigtig godt. Ligesom man også kan komme fyld i af spinat eller oksekød. Mine to yndslings må være æggewrap med skinke og ost og så den med parmaskinke. Der plejer jeg nogen gange at komme parmaskinken i ovnen først, så den bliver helt sprød og knasende.
Jeg har ikke prøvet at lave æggewrap med spinat i, så det må jeg prøve næste gang. Jeg har set flere på Instagram, som har lavet flotte grønne spinatpandekager.

Prøv også disse opskrifter:
Æggewrap
Små æggepandekager
Æggepandekage med parmaskinke

Æggewrap med skinke og ost

Æggewrap med skinke og ost

Antal 5 stk.

Ingredienser

  • 8 æg
  • 0,5 dl mælk
  • Salt og peber
  • Smør til at stege i

Fyld til æggewraps

  • Revet mozzarella
  • Salatblade
  • Agurk
  • Tomat
  • 10 skiver skinke
  • 2-3 avocadoer

Sådan gør du

  • Pisk æggene sammen med et piskeris og tilsæt mælk, salt og peber.
    Varm en pandekagepande op med lidt smør og hæld noget af æggeblandingen ud på panden. Vend pandekagen med en paletkniv så den bliver færdig på begge sider.
    Kom osten på med det samme, hvis den skal nå at smelte og derefter grøntsagerne og skinken og avocadoerne.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar