Æggesalat
Frokost

Æggesalat

Æggesalat

Regnen siler ned udenfor, og det ser temmelig gråt ud. Jeg nåede lige at plukke de fine blomster i haven som står her på bordet og pynter, inden regnen kom.
Blomsterne kan sikkert ikke stå så længe, før de begynder at drysse, men jeg synes at farver så, så flotte ud, at jeg ikke kunne lade være med at plukke dem. Når det ikke er forår udenfor, må vi have forår og farver indendørs :-)

Jeg har lavet mig en lille nem og sund frokost i dag. En fedtfattig æggesalat lavet på cremefraiche 9% med en smule mayonnaise i. Bollen er fra i går, hvor jeg bagte brød-kringler, (jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde dem?) til vores aftensmad. Opskriften på kringlerne kommer her på bloggen en af de kommende dage.

Et lille tip: Prøv at udskifte æggene med kylling og små stykker ristet bacon – så har du en nem og lækker høsesalat.

ÆggesalatÆggesalat

Opskrift på æggesalat

2 æg
3 spsk cremefraiche 9%
1 spsk mayonnaise
Karry
Salt og peber

Pynt: salatblade, forårsløg, ærteskud og tomater

Fremgangsmåde

Kog æggene i 8-10 minutter, de skal være hårdkogte. Lad æggene køle helt af i koldt vand inden de skrælles. Bland cremefraiche og mayonnaise sammen i en skål.
Skær æggene i små tern og kom dem op i skålen. Smag æggesalaten til med karry, salt og peber.

Mængde

Æggesalat til 1 person

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar