Julen og juleferien er slut, og der er taget hul på et helt nyt år.
Derfor tænker jeg, at det er oplagt, at se tilbage på året som er gået og dele de meste læste indlæg med jer. Hvis ikke du selv er blogger eller kender så meget til blogs, er det ikke sikkert, at du ved, at der findes en side hvor man kan tjekke den slags. Man kan kan faktisk se en hel del spændende ting. Man kan blandt andet slå op og se, hvor mange besøgende der har været på bloggen, hvilke dage der har været flest besøgende, og hvilke sider der er de mest læste. Listen her under viser de mest populære opskrifter i 2015, og der er en god blanding af det hele. Der er både et par opskrifter på aftensmad, lidt til madpakken og til jul samt et par sunde desserter og kager.
Jeg glæder mig til at dele mange flere opskrifter med jer her i 2016, og jeg håber selvfølgelig, at I vil fortsætte med at læse med og komme med kommentarer. Hvis du vil være sikker på, at få besked om de nyeste indlæg, kan jeg anbefale at følge med på Bloglovin’ og Facebook. Jeg har også en profil på Pinterest, og på Instagram deler jeg mad, hverdags-billeder og børnecitater.
Året der gik 2015
1. Bananpandekager uden mel og sukker – nemme og lækre og kun 3 ingredienser.
2. Små macaroni and cheese – med smeltet cheddarost.
3. Majskolber i ovnen – det tager kun 20-25 minutter.
4. Bagte æbler med kanel – en sund, nem og virkelig god dessert.
5. Kylling i karry – børnenes favorit.
6. Luftige frikadeller – lækre frikadeller lavet med danskvand.
7. Hjemmelavede müslibarer – med mandler, havregryn, honning og chokolade.
8. Cornflakestoppe – den bedste opskrift fra min mormor.
9. Marshmallow kager – en enkel, nem og god lille hapser!
10. Lagkage med jordbærcreme – denne lagkage laver jeg næsten altid, når vi fejrer fødselsdag.
Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.
Ingen kommentarer