8 tips til når børnene skal med ud at spise

8 tips til når børnene skal med ud at spise

Jeg fik ikke børn med den forventning, at tingene skulle blive med at være, som de var, inden vi fik børn. Men jeg havde bestemt en forventning om, at vi ville fortsætte med at gå ud. Når jeg skriver gå ud, mener jeg ikke i byen hver for sig, men at komme ud af huset enten på en tur eller ud at spise som en familie. Den holdning tror jeg, ligger dybt i mig, fordi mine forældre altid havde mig og min bror med, når de lavede ting. Vi rejste sammen flere uger om året, og hvis mine forældre skulle på Bakken, på restaurant eller til en fest, var det helt naturligt, at vi børn også var med.

Første gang Søren og jeg var på restaurant, efter vi var blevet forældre, var William ikke mere end 14 dage gammel. Jeg husker det, som var det i går, og jeg husker også, at jeg var temmelig nervøs. Tænk nu hvis han ville begynde at græde, tænk nu hvis han ville forstyrre de andre på restauranten, og tænk nu hvis vi måtte gå! Sådan gik det heldigvis slet ikke. William lå i sin lille lift lige ved siden af vores bord, og han sov, imens vi spise lækker italiensk mad.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange William og Malte har været med ude at spise. Det er rigtig mange gange, og jeg møder tit forbavselse, når jeg fortæller det til andre børnefamilier. Jeg er blandt andet blevet spurgt, “får I overhovedet noget at spise?”, “gider børnene det?”, “har I overskud til det”, og en af de kommentarer som jeg synes er ret sjov, “har I BEGGE børn med?”. Ja, selvfølgelig har vi begge børn med. Vi ville aldrig vælge enten William eller Malte “fra” til ikke at komme med ud af spise, medmindre der var en årsag som sygdom, eller at de simpelthen ikke ville med os.

Jeg ved ikke, om det er usædvanligt, at man tager sine børn så meget med ud, som vi gør. Men det har i alt fald fået mig til at tænke over, hvordan vi gør det, og derfor har jeg skrevet dette indlæg.

8 tips til når børnene skal med ud at spise

1. Forberedelse og restaurant valg
Det lyder måske ret kedeligt, men for os er forberedelse alfa og omega, hvis vi skal have en god tur ud af det, og ordet forberedelse kommer til at gå igen i de næste par punkter.

Allerførst find det sted hvor I godt kunne tænke jer at spise sammen. De kriterier vi har, når vi vælger en restaurant eller café, er at den skal være børnevenlig. Det betyder, at vi finder ud af, hvor lang tids kørsel der er til spisestedet, hvordan der ser ud, og hvad der er på deres menukort. Disse ting plejer vi enten at tjekke sammen, eller også gør jeg det. Herefter bestiller vi bord (hvis det er nødvendigt), vi nævner tit hvor vi gerne vil sidde. Det kunne fx. være ved et legerum, hvis restauranten har det, udendørs eller i et hjørne hvor der er lidt ro. Da drengene var mindre bestilte vi også en højstol, og tjekkede om de havde pusleplads. Faktisk havde vi tit egen højstol med, fordi vi flere gange var ude for, at restauranterne kun havde 1-2 stole, og de var ofte optaget. Vores højstol kunne nemt ligge i bilen, og så var den lige til at slå ud.

2. Forbered hvad I skal have med / pakke
Jeg må indrømme, at jeg er glad for, at drengene er blevet større, så vi ikke skal have nær så meget med, når vi skal ud af døren. Jeg har virkelig været den store pakke-mester igennem de sidste 6 år, men det lærer man selvfølgelig også noget af ;-) Vi har delt det sådan op, at Søren altid har stået for at pakke legetøj, og jeg har taget resten. Da drengene var mindre valgte Søren legetøjet såsom malebog, farver, små dyr og biler, som der kan leges med ved bordet, Ipad’s osv. Nu er drengene selv med til at beslutte, og William pakker ofte selv sin egen lille taske med ting, når vi skal ud at spise. Jeg står (og stod) for den praktiske del med at pakke skiftetøj, pusleting, vådservietter, hagesmæk, overtøj osv.

3. Forbered børnene
Vores drenge har aldrig været to “stille mus” som sidder pænt og stille ved bordet hverken her hjemme, eller når vi har spist ude. Men inden vi tager ud for at spise, plejer jeg, at fortælle dem, at nu skal vi ud. Hvor vi skal hen, om der er legerum, om vi skal sammen med andre eller kun os fire osv. Det gør, at de er med og klar over, hvad der skal ske.

4. Leg ved bordet
Det er yderst sjældent, at vi har spist ude, uden at have legetøj med. Og hvis vi pludselig er kørt på en spontan tur, så har vi fundet lidt legetøj eller en bog, som har ligget i bilen. Børnene leger ikke, når vi spiser, men de får lov at lege inden og efter maden. Hvis de er utålmodige, går de selv eller vi en lille tur med dem. Det kan enten være uden for eller rundt i restauranten.

5. En romantisk middag
“Det er da ikke særlig romantisk, når I er ude at spise – er det?” Er et af de spørgsmål jeg også har fået, og nej det er det ikke. Men det er heller ikke forventningen, når vi går ud at spiser alle fire. Jeg er godt klar over, at jeg skal rejse mig flere gange under et måltid, at jeg skal tysse på drengene, hvis de leger eller taler for højt, at de sikkert skal på toilettet, lige når vi får maden, eller at en af dem kommer til at vælte et glas. Der er de selvfølgelig ikke anderledes end andre børn, og min forventning er derfor slet ikke en romantisk middag. Den kan vi tage, når vi selv går ud at spiser, eller en aften hvor vi hygger og spiser sent, efter drengene er kommet i seng.

6. Lad børnene være med til at bestemme
For at inddrage drengene, spørger vi af og til, “vil I helst spise på den eller den café?”. Vi læser også som regel menukort op for dem, men der har været steder, hvor Søren og jeg har valgt for dem. Det er mest, hvis vi synes, at der er gået for meget pizza i den ;-)

7. Gider børnene med
Af og til bliver jeg mødt af det spørgsmål, og jeg undrer mig over det. Jeg synes ikke, at det er en “straf”, at komme med ud at spise med sin mor og far. Det er en hyggestund, og det er et privilegium at få lov at spise og smage mad på så mange restauranter og cafeer. Jeg håber bestemt, at børnene opfatter det som at vi hygger sammen som familie, og at det er noget, de også gerne vil i fremtiden.

8. Vær ikke så bange for hvad andre tænker
Som nævnt tidligere var jeg meget nervøs, første gang vi havde William med ude at spise, og det var jeg da også første gang, vi havde begge børn med ud at spise. Hvordan skulle det nu gå… Men jeg har lært at tage det mere roligt, og ikke bekymre mig så meget om, hvad børnene finder på. Gør de noget som vi ikke mener er i orden, retter vi på dem, og af og til må vi tage dem væk fra bordet og ud og snakke om det.

Jeg har en gang været ude for, at vi var lige ved at gå midt i et måltid. Vi var på ferie og boede på et børnevenligt hotel. Morgenmaden spiste vi en stor fælles sal, og her sad et ældre ægtepar med deres kaffe, ostemadder og hver deres avis. Manden skulede over avisen, hver gang William hoppede ned fra stolen, ville smage noget andet mad eller talte lidt for højt. De var tydeligvis irriteret over, at vi var der med børn. Da vi forlod bordet, sagde manden meget højt, “manglende opdragelse skal man lede længe efter”. Jeg blev så chokeret og stødt, og var lige ved at gå tilbage, og sige til ham, “hvad bilder du dig ind?”.
William sad som enhver anden dreng på 4 år nu gør, og jeg mener, at vi havde lige så meget ret til at spise vores morgenmad, som de havde. Dette er heldigvis et enkelt stående tilfælde, og ellers synes jeg næsten kun, at vi har gode oplevelser, når vi har været ude at spise sammen.

Hvordan gør I det i jeres familie, og har I børnene med ud at spise?

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.