7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema
Børnefødselsdage

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Da vi begyndte at snakke om Williams kommende 7 års fødselsdag, spurgte jeg ham, hvilken tema han ønskede sig til sin børnefødselsdagen. Williams første ønske var en fugleedderkop-fest, og da det blev kraftig nedstemt af moren, kom han heldigvis med et ønske mere. En LEGO Ninjago fødselsdag! Perfekt tænkte jeg, så bestiller jeg en pakke pynt med Ninjago, og så behøver jeg kun at tænke på maden, men så nemt gik det det ikke. I ingen af de webshops med fødselsdagspynt hvor jeg ledte, kunne jeg finde Ninjago. De havde alt muligt andet som Spiderman, Superman og Batman men intet med Ninjago.

Hvis du ikke kender Ninjago, kan jeg fortælle at det er LEGO superhelte i forskellige farver med våben, og i Williams verden er de det sejeste. Der er lavet en masse legosæt med Ninjago, og man kan også få alt muligt andet som sengetøj, tilbehør til børneværelser og Ninjago er også lavet som tegnefilm.

Da jeg opgav min søgning efter Ninjago-pynt, besluttede jeg selv at prøve at lave bordpynt. Det kommer der et par billeder af her, og længere nede i teksten lidt om hvad jeg har købt og selv lavet.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Lego Ninjago bordpynt

De hvide papirsduge og de sorte firkantede paptallerkener har jeg købt online.
Papkrusene er købt i Søstrene Grene. Figuren som var på dem, har jeg farvet over med en sort tusch. Bag efter er der limet et hvidt stykke papir på dem og sat et klistermærke med Ninjago øjne. De små sorte sugerør og servietterne er også købt i Søstrene Grene.
På kildevandene har jeg taget mærkaten af som sad på ved køb og printet mærker i grønne, røde, gule og blå farver. De er sat fast med et lille stykke tape bag på flasken. Vandflaskerne er brugt som bordkort med navn på, og skrifttypen som jeg har brugt hedder “Last Ninja”.

De små popcornbæger (ses nederst i indlægget) er der sat et klistermærke på.
På de små flag som ses i maden har jeg klippet og limet Ninjao mænd på.
På hver tallerken lagde vi en lille Ninjago figur til gæsterne, og de skabte stor glæde

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Alle drengene fra Williams klasse var inviteret til fødselsdagen. Søren stod for underholdningen, og jeg lavede pynten og frokosten til fødselsdagen. Dagen inden havde jeg skrevet en plan, så vi nogenlunde havde styr på, hvornår og hvad der skulle ske i de tre timer drengene var på besøg. Det lyder måske lidt voldsomt at der ligefrem skulle en plan til, men hvis du er en fast læser af bloggen, så ved du at jeg godt kan lide huskesedler og at skrive ting ned ;-) Derudover vil jeg så sige, at det fungerede rigtig godt, at vi havde planlagt underholding for børnene. Sådan en 10 drenge på 6-7 år kan godt være lidt vilde, så det var godt med pauser ;-)

Frokost og underholding til fødselsdagen

Drengene kom klokken 12.00, og de startede med at lege, inden William åbnede gaver. I Williams klasse er det aftalt, at gaver til børnefødselsdage max må koste 30 kr. Det synes jeg er en rigtig god aftale, så der ikke gøres forskel, og William blev meget glad for alle tingene han fik.

Da børnene havde sat sig til bords, startede vi med legen Find dit ninja navnFilen er en pdf-fil som åbner op i et nyt vindue. Legen går ud på, at barnet tager hvert bogstav i sit navn og finder det på listen. William kommer til at hedde Me-ki-ta-ta-ki-ka-rin. Et ret langt ninja navn men drengene syntes, at det var rigtig skægt og sejt.

Til frokost var der fuldkornspastaer, forskellige pølsehorn, pizzasnegle, frikadeller, stave af peberfrugt, gulerod og agurk og cherrytomater. Jeg havde lavet alt for meget, så en stor del af pizzasneglene og pølsehornene har jeg gemt i fryseren og bruger til Williams madpakke.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Efter frokosten var der skattejagt og leg i haven. Søren havde gemt forskellige poster, de legede tovtrækning og løb rundt og legede. Herefter kom de ind igen og så var der kagemand og saftevand. Kagenmanden på billedet er købt, men sidste år lavede jeg denne kagemand til Williams fødselsdag.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Efter kagemand og snak ved bordet havde Søren sat stole op i en rundkreds i stuen. Her lavede han et trylleshow for drengene, hvor han tog dem op på skift som hjælpere. Der var stor begejstring og iver for at få lov at være hjælper, men de var alle rigtig gode til at sidde stille imens der blev tryllet og snakket magi.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Efterfølgende var der tid til leg inden der blev vist en lille film og serveret popcorn. Vi har købt en popcornmaskine for et par år siden, som vi tager frem til fødselsdage og ved andre særlige lejligheder. Det er enormt hyggeligt og giver lidt ekstra til festen.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema


7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

Efter fødselsdagen havde vi inviteret forældrene til kaffe og te, og der var ret meget kagemand tilbage. Flere af forældrene blev i et par timer og snakkede, og vi hyggede os gevaldigt.

7 års fødselsdag med LEGO Ninjago tema

William havde en dejlig fødselsdag, og jeg tror, han nød hvert et sekund. Indimellem var han lidt stille, og skulle lige finde sig til rette blandt alle drengene. Men jeg synes, at de var meget gode til at lege sammen, og overraskende nok var der ikke en eneste konflikt blandt dem. Så en super hyggelig dag og dejligt at fejre min store dreng ♥

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

8 Kommentarer

  • Svar Jeanette Just 7. januar 2016 at 16:12

    Hej :-)

    De Ninjago øjne du har brugt ifm. 7-års fødselsdag, hvor har du købt dem? – og popcornkrusene?

    Tak for gode idéer! :-)

    • Svar Mie 8. januar 2016 at 10:57

      Hej Jeanette

      Både popcornkrusene og klistermærkerne har jeg købt på eBay. Jeg ved dog, at Søstrene Grene og Føtex også har popcornkrus, så måske kunne du kigge der.

      God weekend :-)

  • Svar Camilla 22. januar 2017 at 22:50

    Hej
    Håber du ser min besked
    Jeg står nu i samme situation som du gjorde…
    Intet at finde på danske sider. Hvor meget må man købe for på eBay før man skal betale told ?
    Mvh Camilla

    • Svar Mie 23. januar 2017 at 09:24

      Hej Camilla
      Det afhænger af, om man handler inden eller uden for EU. Det kan du læse om på skat’s hjemmeside.

      God fødselsdag :-)
      Vh. Mie

  • Svar Camilla 9. marts 2017 at 14:29

    Hvor har du købt poserne med Lego figurerne i og hvad var prisen mon ?

    • Svar Mie 9. marts 2017 at 14:56

      Hej Camilla

      De er fra eBay. Jeg ved ikke, om de stadig har dem. Det er mere end et år siden, at jeg fandt dem :-)

      Vh. Mie

  • Svar Camilla 13. marts 2017 at 09:31

    Kan du huske hvad du søgte under ? Og var det EBay.uk ?

    • Svar Mie 13. marts 2017 at 10:49

      Det var nok på eBay.com
      Prøv at søge på Lego figurer eller bare Lego.

    Skriv din kommentar