5 års børnefødselsdag
Børnefødselsdage, Frokost

5 års børnefødselsdag

5 års børnefødselsdag
Min store dreng blev 5 år i går, så vi havde inviteret børnehaven til fødselsdag.
Teamet var cirkus, og maden havde han naturligvis selv fået lov at vælge. Jeg synes fødselsdag er noget særligt, og jeg kan godt lide at gøre lidt ekstra ud af det, nu hvor mine børn er små. Det er jo netop i disse år, at de synes at det er sjovt at blive fejret og at holde børnefødselsdag.

Sidste år havde vi også besøg af børnehaven, og der var temaet trylleri. Min mand er god til at trylle og lave ballondyr, så der var let og god underholding. I år valgte vi som nævnt cirkus tema, og jeg besluttede at lave lidt hjemmelavet pynt, cirkus billetter til lege og så kørte vi i Ikea og købte lys, servietter og papservice. I Ikea har de rød-hvide stribet krus og tallerkener i anledningen af julen, men jeg synes sagtens at det kunne bruges til vores cirkus tema. Gavepapiret som er brugt som dug, er også der fra.

5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
De af jer som følger med på Instragram, ved nok at jeg blev en anelse presset i mine fødselsdags-planer, da lillebror desværre blev syg op til fødselsdagen og måtte blive hjemme. Så der stod jeg med min lange liste af planer og kunne hverken gøre fra eller til. Jeg nåede lidt under hans lur, og resten fik jeg heldigvis nået sammen med min mand, da drengene var blevet puttet om aftnen.

Der kom både pynt og balloner op. Der blev gjort rent, bordet blev dækket, slikposerne blev lavet og en del af maden forberedt. Kagerne lavede jeg imens børnehaven var her, da de ikke rigtig kunne laves i forvejen. Det var nu ganske hyggeligt, da jeg havde besøg af flere af børnene i køkkenet som så på og glædede sig til kage senere på dagen.

5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
Cirkusbilletterne har jeg lavet i PowerPoint. Her var fire små opgaver, som børnene skulle igennem. De blev delt op i tre grupper med voksne, og så cirkulerede de rundt mellem opgaverne.
Første billet farverne: Her skulle alle børnene trække en seddel med ord som omhandlede cirkus temaet. Vi læste ordet højt, og så skulle de prøve at tegne det.
Anden billet bøgerne: I kontoret blev der læst bøger, som vi havde lånt på biblioteket ligeledes med emnet cirkus.
Tredje billet laserlyset: Min mand havde arrangeret julelys, musik og laserlys i gangen som børnene dansede og hoppede til.
Den sidste og fjerde billet slikposen: Inden børnene gik tilbage til børnehaven, fik de hver en slikpose med mandarin, frugtstang, mini slikpose, en slikpind og et par karameller.

Heldigvis var der også tid til børnene kunne nå at lege. Ved forrige besøg havde vi næsten arrangeret for mange aktiviteter. Den fejl havde vi lært af fra sidst, så der var sat god tid af til, at de kunne nå at lege med hinanden.

5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdagFrokosten bestod af hjemmebagte pølsebrød med fuldkornshvedemel.
Røde kogte pølser, almindelige pølser som blev stegt på panden og kyllingepølser.
Af dyppelse var der ketchup, sennep og remoulade.

Derudover agurk- og gulerodsstave, cherrytomater, oste twisters lavet ud af butterdej og revet ost. En lille salat af tomat, rødløg og persile. Ost skåret i tern, rå løg, ristet løg og agurkesalat som denne gang ikke var hjemmelavet. Jeg har linket til min opskrift på agurkesalat, hvis du selv skulle have lyst til at lave den selv. Til maden fik de mælk og vand at drikke.

5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdag
5 års børnefødselsdagEfter børnene havde brugt deres cirkusbilletter, var der popcorn, lagkage og saftevand. Den ene lagkage med jordbærcreme (her med mørke bunde) og i den anden kage var der chokoladecreme. På begge kager var der glasur og spiselige billeder med Lightning Mcqueen.

Desværre var kagebundene ret skrøbelige, så kagerne blev ikke så pæne. Den store konditor bliver jeg nok aldrig ;-)
Børn er heldigvis ikke så kritiske, og min søn var helt tilfreds med pynten. Han var stolt og glad, da han skulle puste hele fem lys ud på kagen. Der blev sunget fødselsdagssang, og han blev “skudt afsted” fra en stol. Det er sød lille fødselsdags-tradition, som de har i børnehaven. En ting jeg kunne se, at han og de andre børn synes var vældig sjov.

5 års børnefødselsdag
Efter 4 timers fødselsdagsfest sluttede vi af med at vinke farvel til børnehaven
og dele slikposer ud.
Sikken en dejlig dag, sikken en fornøjelse og nøj hvor var vi trætte. Min dejlige store dreng på nu 5 år var fyldt op af glæde efter hyggelige timer med sine gæster ♥

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Heidi 6. december 2013 at 16:59

    suk , hvis man bare var barn igen. Det er så fantastisk med børnefødselsdag. Hvor ser det lækkert og hyggeligt. håber i havde en god dag

  • Svar Mie 6. december 2013 at 21:09

    Hej Heidi
    Tak, vi havde en rigtig dejlig dag. Min søn glæder sig allerede til næste fødselsdag :-)
    Rigtig god weekend.
    Hilsner fra Mie.

  • Svar Camilla 25. december 2013 at 20:04

    Hej Mie! Så var det jo at jeg så at din mand tryller og laver ballondyr :) og da jeg også prøver at arrangere den helt store cirkus fødselsdag ville jeg høre om man kan leje din mand? :) Hehe. Vh. Camilla

  • Svar Mie 25. december 2013 at 21:36

    Hej Camilla
    Min mand tryller kun for familien. Han tager ikke ud til arrangementer :-)
    Rigtig god fornøjelse med festen.
    Hilsner fra Mie.

  • Skriv din kommentar