
Opskrifter på lækre gryderetter – find en god gryderet her.
Jeg har efterhånden en del opskrifter på gryderetter på bloggen.
Så i dag har jeg til inspiration samlet en del af dem i dette indlæg kaldet 10 lækre gryderetter. Der er både opskrifter på nemme gryderetter med kød og gryderetter uden kød. Der er også en gryderet med kylling og en lidt anderledes men rigtig god mexicansk gryderet med ris og bønner.
Gryde retter og sammenkogte retter er perfekte på denne årstid, hvor det er blevet koldt og gråt udenfor. Ofte er det sådan at de fleste gryderetter skal stå og simre og derfor tager en del tid at lave. Men i dette indlæg linker jeg også til gryderetter som ikke tager lang tid at lave og derfor godt kan laves på en hverdag.
Gryderetter med oksekød.
Er du på udkig efter en god gryderet med oksekød eller en gryderet til børn, kan jeg anbefale opskrifterne her under.
Hvis du har spørgsmål til nogen af opskrifterne, er du selvfølgelig velkommen til at spørge. Nederst under hver enkelt opskrift er der et kommentarfelt.

Gryderet med oksekød – en skøn kødgryde oksekød, hvidløg, timian, muskatnød og flødesovs. Retten kan både serveres sammen med pasta, kartoffelmos og ris.

Mørbradgryde med bacon, æbler og flødesovs – en rigtig god efterårs-gryderet hvor der kan bruges madæbler.

Spidskålsgryde – med hakket oksekød og masser af grøntsager. En god og sund gryderet som mætter godt.

Vintergryde med oksekød, pølser og bacon – sprød bacon, pølser, oksekød og gulerødder alt sammen i en god og lækker gryderet til 8 personer (eller 4 personer i to dage).

Gryderet med kylling og paprika – i en cremet tomatsovs med paprika.

Paprikagryde – en klassisk gryderet med skinkekød, pølser og god paprika smag.

Hvidkålsgryde – en sund og mættende ret med masser af hvidkål. Det er en af de gryderetter som ofte går igen herhjemme.

Gryderet med linser – en gryderet med røde linser, gulerødder og peberfrugt. Retten kan enten spises som tilbehør til kød eller spises på en kødfri dag.

Mexicansk gryderet – den lækreste mexi ret med oksekød, bønner, ris, ost, gucamole, og salsa.

Linsegryde – en rigtig god og budgetvenlig ret hvor der er mad til mange eller i flere dage.
Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.
Ingen kommentarer