Kyllingebøffer med grøntsager

Kyllingebøffer med grøntsager

I sidste uge fik vi lækreste kyllingebøffer med grøntsager i til aftensmad.
Jeg kom rødløg, peberfugt og persille i farsen for at give kødet mere smag og for at gøre bøfferne lidt mere spændende. Ren kyllinge-fars kan i sig selv godt være lidt kedeligt og uden så meget smag, så der skal helst grøntsager eller krydderier til, synes jeg.
Hvis man ikke lige er til de grøntsager, som jeg har brugt i opskriften, kunne man fx. tilsætte fintrevet squash eller gulerødder, hvidløg eller andre krydderurter.

Vi fik kyllingebøfferne i hjemmebagte pitabrød og med en hjemmelavet cremefraiche-dressing til. Det smagte super godt, og er det er helt sikkert en ret, som vi skal have igen snart! Vi kan alle fire godt lide kylling, og spiser det cirka en gang om ugen. Det plejer dog mest at være kyllingefilet stegt på panden, kylling i pastaretter eller en hel ovnkylling.

På bloggen kan du også finde kyllingefrikadeller i ovnen som er lavet ud af fars og små kyllingefrikadeller med sennep.

Kyllingebøffer med grøntsager

Opskrift på kyllingebøffer med grøntsager

800 g hakket kylling
1 rødløg
1 rød peberfrugt
Bredbladet persille
Salt og peber
3-4 spsk hvedemel
Smør til stegning

Fremgangsmåde

Skyl og hak rødløget og peberfrugten ud i små tern.
Kom kyllingen ned i en skål og tilsæt den hakkede peberfugt og rødløget.
Rør farsen sammen med en elpisker med dejkroge på eller i en køkkenmaskine.
Skyl persillen og hak den ud i små stykker som også kommes i farsen. Tilsæt salt og peber og rør farsen sammen igen. Til sidst kommes der mel i farsen og den røres sammen til den har en god konsistens. Den må hverken være for flydende eller for fast – men en mellemting.

Varm smør op på en stor pande og kom fire nogenlunde runde klumper fars på panden.
Tryk dem flade med en paletkniv så de bliver til bøffer og steg dem på begge sider.
Kyllingebøfferne skal være gennemstegte og have en gylden overflade, så de får lidt sprødhed.

Mængde

7-8 kyllingebøffer med grøntsager

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *