Fuldkorns-pizzastænger

Fuldkorns-pizzastænger

Jeg har lavet de her ultra nemme fuldkorns-pizzastænger til Williams madpakke.
De tager vitterlig ikke mere end 5 minutter at forberede, når man har købt dejen færdig, som jeg har gjort det her. Man kan selvfølgelig også lave pizzadejen selv, eller lave pizzastængerne samtidig med at man måske alligevel har gang i at bage pizzaer.
Men af og til må det bare gerne være meget nemt, og så gør jeg brug af en færdigkøbtdej. Jeg synes, at det færdige resultat blev godt, men vigtigst af alt så er William vild med dem.

Pizzastængerne kan bruges som en ekstra lille snack i madpakke, men de er også gode som tilbehør til suppe i stedet for brød eller som en appetizer, når der er gæster.
Jeg synes, det er så hyggeligt med appetizers, når vi får besøg. Jeg har efterhånden lavet det et par gange, når vi skulle have gæster eller holde fødselsdag. I indlægget her deler jeg et par ideer til appetizers til fødselsdag.

Hvis du er på udkig efter flere opskrifter og inspiration til madpakker – kan du kigge lige her.

Fuldkorns-pizzastænger

Opskrift på fuldkorns-pizzastænger

280 g fuldkornspizzadej (jeg har købt en færdig dej – men man kan jo også lave pizzadejen selv)
100 g parmaskinke
Solsikkeolie
Sesamfrø

Fremgangsmåde

Rul pizzadejen ud til en firkant. Den skal have nogenlunde samme størrelse som en bageplade.
Skær dejen ud i 8 stykker med en kniv og læg et stykke sammenfoldet parmaskinke på hver del dej. Fold dej-stykkerne i alle enderne – så de lukkes.

Tag et stykke dej af gangen med parmaskinken i midten og luk dejen sammen.
Drej herefter dejen rundt så pizzastængerne bliver “twistet”.

Kom bagepapir på en plade og læg pizzastængerne med mellemrum på pladen.
Kom en smule olie på hver pizzastang og drys med sesamfrø.
Bag pizzastængerne i midten af en forvarmet ovn.
Bagetid: 10-12 minutter ved 200° varmluft.

Mængde

8 fuldkorns-pizzastænger

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Kommentarer

Fuldkorns-pizzastænger — 4 kommentarer

    • Jeg har ikke prøvet at lave dem med ost, men tænker da at det ville smage godt. Se evt. opskriften på mine andre pizzastænger :-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *