Dadelkugler med lakrids

Dadelkugler med lakrids

De smager simpelthen SÅ godt de her dadelkugler med lakrids, at jeg slet ikke kan holde mig fra dem. De er bløde og cremet indeni – og med knas fra mandler og chokolade, og så er de trillet i lakridspulver. Mums, hvor er de altså bare lækre!

Det der så er ekstra godt men også lidt farligt er, at jeg er den eneste i vores familie som er så glad for lakrids. Det betyder, at jeg har dadelkuglerne helt for mig selv ;-)
Hverken Søren eller drengene er de store lakrids-spisere, og ingen af dem bryder sig specielt meget om bagning eller andre søde sager med lakrids. Helt modsat mig som elsker lakrids.

Jeg har tidligere lavet disse skønne marengs med lakrids. Dem har jeg lavet rigtig mange gange, og de er super gode. Endnu en favorit er hjemmelavede guldkarameller med lakrids og lakrids-rosiner. Lakrids-rosinerne er gode som en sundere og meget hurtig lille snack. Det tager ikke mange øjeblikke at lave dem.

Dadelkuglerne her opbevares i en beholder med låg på køl. De smager bedst når de er kolde, og så holder de sig også bedst. Hvis altså ikke de når at blive spist med det samme ;-)

Dadelkugler med lakrids

Dadelkugler med lakrids

Opskrift på dadelkugler med lakrids

100 g dadler uden sten
30 g hele mandler
50 g mørk chokolade 70%
1/4 tsk groft salt
1 spsk vand
Lakridspulver

Fremgangsmåde

Kom dadlerne og mandlerne ned i en blender og blend dem sammen til de er hakket godt.
Skær chokoladen ud og smelt den i en mikroovn eller i et vandbad. Det gør ikke noget, at det ikke er alt chokoladen som er helt smeltet. Hvis der er lidt små stykker tilbage, giver det dadelkuglerne ekstra knas, og det smager ret godt.
Hæld chokoladen ned over de hakkede nødder og dadler i blenderen. Tillsæt salt og vand og blend igen.

Kom “dejen” over i en lille skål og form den til en kugle. Stil “dejen” i fryseren i cirka
15 minutter.

Form 18 små kugler ud af “dejen” på størrelse med havregrynskugler. Tril kuglerne i lakridspulver og kom dem i en beholder med låg. Opbevares på køl – da de smager bedst kolde.

Mængde

18 dadelkugler med lakrids

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Kommentarer

Dadelkugler med lakrids — 4 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *