Cookies med peanuts og mørk chokolade

Cookies med peanuts og mørk chokolade

Jeg har bagt de lækreste cookies med peanuts og mørk chokolade, og drengene er helt vilde med dem! Kagerne er knasende og lækre og blandingen af det salte fra peanutsene, og det søde fra chokolade smager super godt. Efter Malte havde fået en lille smagsprøve, sagde han, “jeg vil gerne have en hel skål af dem”. Så de blev bestemt godkendt af den lille kage-glade fyr.

Der bliver 24 ret store cookies ud af opskriften, men de kan godt holde sig i et par dage. Ellers kan du fryse noget af af dejen ned. Tril kuglerne som beskrevet længere nede i opskriften og kom dem i en frysepose og i fryseren. Lad kuglerne tø i 15-20 minutter på en plade med bagepapir inden de kommes i ovnen. Kig til cookierne undervejs og bag dem eventuelt lidt længere, hvis ikke de er helt færdige.

Flere opskrifter på cookies: Brownie cookies – store cookies med mørk og hvid chokolade – cookies med mandler og chokolade.

Cookies med peanuts og mørk chokolade

Opskrift på cookies med peanuts og mørk chokolade

155 blødt smør
75 g farin
75 g sukker
1 æg
2 tsk vaniljesukker
0,5 tsk salt
1 tsk bagepulver
150 g hvedemel
125 g saltede peanuts
125 g mørke chokoladeknapper

Fremgangsmåde

Kom smør, farin, sukker og æg ned i en skål og pisk det sammen med en elpisker.
Tilsæt vaniljesukker, salt, bagepulver og mel og piske igen.

Hak peanutsene groft og kom dem ned i dejen sammen med chokoladeknapperne.
Rør dejen sammen til en klump og sæt den på køl i en halv time.

Tril halvdelen af dejen til 12 runde kugler og sæt dem på to plader med bagepapir. Kuglerne skal placeres langt fra hinanden, så kagerne ikke flyder sammen.

Kom en plade af gangen i ovnen og bag alle 24 cookies.
Bagetid: cirka 12 minutter ved 185°.
Hold øje med kagerne undervejs, så de ikke får for længe.

Når kagerne tages ud af ovnen, skal de køle af på pladen i 5-10 minutter, inden de løftes over på en rist. De er bløde, når de tages ud af ovnen og knækker, hvis de løftes for tidligt. Når kagerne er afkølet bliver de knasende og sprøde.

Opbevar kagerne i en stor kage-bøtte med låg.

Mængde

24 cookies med peanuts og mørk chokolade

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *